Helgoland

Det spændene toldfrie klippeø i nordsøen

Helgoland – 125 km (+50 km) fra Motel Højer

Büsum der er den nærmeste færgehavn ligger 125 km fra Højer. Du sejler 2:30 timer for at komme til øen.
Helgoland er en nordfrisisk ø beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen. Helgoland er 1,7 km² stor og har 1472 indbyggere (2006). Øen hører under den holstenske Pinneberg kreds i delstaten Slesvig-Holsten. øen er toldfri og har en spændene historie.
Helgoland består af hovedøen og badeø Dynen. Hovedøens areal er i dag på 1,0 km2, mens badeklittens er på cirka 0,7 km2. Hovedøen består for en stor del af rød sandsten med stejl klippekyst, som hæver sig 61 m over havet.
I øens nordvestlige del befinder sig klippen Lange Anna. Klippen er i dag udsat for kystnedbrydning. For århundreder siden var øen mange gange større end i dag. Hovedøen er opdelt i en lavt og en højt beliggende del. Derfor tales på Helgoland også om oppe og nede. Forbindelsen mellem den lavt (Unterland) og højt beliggende del (Oberland) sikres med et så usædvanligt transportmiddel som en elevator. Som alternativet til elevatoren findes også trapper med 260 trin.
Befolkningen er af nordfrisisk afstamning og taler en lokal dialekt af nordfrisisk (helgolandsk eller halunder), ud over tysk.

Du kan se færgetider fra Büsum her: FÆRGETIDER

Kultur og seværdigheder

På byens torv findes Mariekirken, som er opført af den danske arkitekt C.F. Hansen, hvis forældre var fra Husum. Kirken blev bygget i samme klassicistisk stil som Københavns domkirke. På torvet foran kirken ses den 1902 opførte skulptur Tine. Skulpturen forestiller en ung fiskerkone i træsko og er støbt i bronze. Tinebrønden er skabt af Husums billedhugger Adolf Brütt.
Husums rådhus er fra 1601. Rådhuset er oprindelig opført i italiensk renæssancestil med udvendig trappe, men blev ombygget i løbet af tiden.
Byens ældste hus er det gotisk opførte herrehus. På herrehusets facade ses en række hoveder, der siges at være et minde om de oprørere, der henrettedes under Christian 1.
I 1514 lod den gottorpske hertug Frederik 1. indrette et møntværksted i huset. Ikke langt fra rådhuset ligger også byens skibsfartsmuseum og Nordsø Museet Husum. Renæssanceslottet Husum Slot er opført 1577-82 af hertug Adolf af Gottorp. Slottet blev bygget på samme sted, som franciskanerne i 1400-tallet havde opført et kloster. Slotsparken er kendt for forårets krokusblomstring.
Af danske institutioner kan nævnes Husum danske Kirke, Husum danske Skole og Husumhus i Nystaden med den lokale danske bibliotek.